Vandmåler
Vandmåleren er stillet til rådighed af vandværket og forbliver dettes ejendom.
Der skal være fri adgang til vandmåleren, således at der kan udføres kontroleftersyn og aflæsninger.
Vandværket er berettiget tll når som helst at udskifte og kontrollere vandmåleren.
Ejer af ejendommen er over for vandværket forpligtet til at erstatte vandmåleren, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke almindeligt slitage.
Opdager ejeren af ejendommen, at der er utætheder eller fejl ved vandmåleren, skal vandværket snarest underrettes herom. Brugere af ejendommen skal snarest melde konstaterede fejl til ejendommens ejer.
Ejendommens ejer og bruger må ikke foretage indgreb i vandmåleren, bryde plomberingen eller på nogen måde påvirke vandmålerens funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen vandmåler.
Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af vandmåleren som følge af uautoriseret indgreb afholdes af ejendommens ejer.